Jeg vil være ude, ikke lænkes til skrivebordet

Vi bliver uddannet til blæksprutter, der ikke er bange for at tage fat

 

- Jeg har valgt Skov- og landskabsingeniørstudiet fordi jeg ønskede at finde en videregående uddannelse, som ikke ville lænke mig til skrivebordet og hvor jeg også kunne få lov til at være ude. Jeg ønsker at komme ud og lave naturpleje og dyrke skov og arbejde med ledelse.

 

Sådan fortæller Kristian Kvist på 26 år. Han er sproglig student og har suppleret med matematik og kemi, for at komme ind på studiet. Kristian bor i en lejet fodermesterbolig på en gård i Nordsjælland, ikke langt fra Skovskolen. Lige nu går Kristian på sidste år af studiet. For Kristian er det praksisnære i studiet et vigtigt omdrejningspunkt.

 

Praksisnær uddannelse

- Det gode ved studiet er, at det er praksisnært. Vi har en praktisk indgangsvinkel til alle fagene. Når vi på studiet f.eks. taler om at bevare biodiversitet, være rekreative og helhedsorienterede, bliver vi også tvunget til at tage stilling til, hvad vi vil gøre i praksis.

De første år på studiet har vi fag som giver en almendannende baggrundsviden, bl.a. kulturhistorie, vegetationens indvandring, men også teoretiske fag som økonomi og maskinteknik giver en solid ballast. Det skal bruges senere hen i arbejdet, når vi skal ud og prioritere og træffe beslutninger. På sidste del af 2. år, er vi ude på ekskursioner 3-4 dage om ugen, det er sjovt og udfordrende. På turene skal vi i praksis tage stilling til hvad der f.eks. skal plantes i bestemte områder og hvilke træer, der skal udvises.

 

Godt rustet

- På hele 3. studieår er vi i virksomhedspraktik. Da jeg kom i praktik på Odsherred Statsskovdistrikt fandt jeg ud af, at alt det jeg havde lært i de forrige to år på skolen, kunne jeg bruge til en hel masse. Jeg var sådan set var ret godt rustet til at gå ind og varetage assistentfunktionen hos skovfogeden.

 

- Al den teori jeg havde lært på de to første skoleår gav en meget bedre mening, da jeg havde været i praktik. Et er f.eks. på 10 uger at læse op om årets gang i en skov. Men du får det ind under huden på en helt anden måde, når du rent faktisk har brugt 10 måneder på at arbejde i og ved skoven og dermed kan følge årets gang.

 

Alle fag sammen

- Vi har et godt sammenhold på vores hold, vi er kun 27 på min årgang og vi har stort set alle fag sammen.

 

Bredde i uddannelsen

- Når jeg bliver færdig med studiet vil jeg gerne beskæftige mig med skovbrug. Det afskrækker mig ikke med at man siger at skovbruget har det skidt. For rent faktisk er der 5-6 fra hver årgang, der får arbejde med skovbrug.

 

- Allerhelst vil jeg arbejde ved et entreprenørfirma som f.eks. Hedeselskabet. Udover skovbrug beskæftiger de sig også med vandløbspleje, det åbne land og byerne – de har et bredt spektrum af opgaver. Og dem mener jeg godt jeg kan løfte.

 

Det er det fede ved det her studie. Vi får en bredde i uddannelsen, der gør at vi kan varetage mange opgaver. Vi bliver uddannet til blæksprutter, der ikke er bange for at handle. Vi kan f.eks. gå fra at arbejde med decideret skovbrug med juletræsproduktion og råtræssalg til at varetage natur- og vandløbspleje i det åbne land. Enkelttræpleje, græspleje og arbejde med det grønne miljø i byerne er også indenfor vores felt. Opgaverne løser man normalt i rollen som rådgiver eller driftsleder.

 

- Jeg kan også gå efter et lederjob, hvor jeg kan bruge mine kompetencer om ledelse og økonomi fra studiet. Mange skov- og landskabsingeniører har høje lederstillinger i dag, men det er jo et spørgsmål om hvad jeg vælger at udvikle min karriere til. Studiet giver os mange muligheder.