Ved studiestart kendte jeg to slags træer

Skov- og landskabsingeniørstudiet har siden lagt en del viden til Eva Christiansens naturkendskab. Så selvom man er vokset op på Amager, kan man sagtens stortrives på en ’grøn uddannelse’. Specielt med udsigten til at gøre noget godt ude i verden.

 

At 24-årige Eva Christiansen skulle komme til at uddanne sig til Skov- og landskabsingeniør, var der nok ikke mange, der havde spået. Med en opvækst på Amager, og en - ifølge hende selv - utrolig sparsom viden om eksempelvis træer, lå en grøn professionsbachelor bestemt ikke lige til højrebenet.

Men en grundlæggende kærlighed til dyr og natur, og ikke mindst en god portion nysgerrighed og åbenhed, førte hende på sporet.

 

Fra jura til jordbundsundersøgelser

Hun er nu godt i gang med sit andet år på studiet, og ikke mindst en hel del klogere på alt fra ledelse, økonomi, økologi og jura - til etablering og pleje af skovbevoksninger, vådområder - og ikke mindst træer.

 

"Skov- og landskabsingeniør er en uddannelse, hvor man kommer vidt omkring, og det passer mig perfekt. Yndlingsfaget er i øjeblikket økologi, fordi det er så praksisnært og faktuelt. Men i det hele taget er der mange af fagene, der har overrasket positivt.

 

Eksempelvis er det spændende at se, at et fag som landskabsdannelse giver mening, når man skal ud og grave jordbundsprofiler. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle stå og kigge fascineret ned i et hul i jorden, eller for den sags skyld synes, at gnavemærker på bark skulle være interessante. Men det er ikke desto mindre tilfældet", fortæller Eva.

 

Når man spørger til, hvad hun skal bruge den 4-årige uddannelse til, står det hurtigt klart, at mulighederne er mange og forskellige. Færdige skov- og landskabsingeniører arbejder som alt fra landskabsplanlægger, skoventreprenør og planteskoleleder - til skovfoged, godsforvalter og vildtforvaltningskonsulent. Men for Eva er det i øjeblikket en udlængsel, der sætter dagsordenen.

 

 

Mini-Superwoman med visioner

En dag bliver Eva måske udsendt af Danida, for at være med til at genrejse et naturområde efter en naturkatastrofe eller en krig. Eller måske kommer hun til at oprette frøbanker eller pleje naturreservater eksotiske steder i verden.

Under alle omstædigheder er hendes mål med skov- og landskabsingeniøruddannelsen klart: Hun vil ud i verden og hjælpe, for det giver stadig mening, selvom "man er blevet en stor pige på 24 år".

 

"Mange mennesker har en drøm om at gøre en forskel. Når smådrenge drømmer om at blive politimand, brandmand og Supermand, er det nok dybest set, fordi det er prisværdigt - eller sejt - at kunne redde andre mennesker. Piger svarer som regel noget med læge, og det er jo det samme.

Jeg er blevet stor nu, men har bevaret drømmen om at kunne gøre en forskel. Om det så bliver at rejse ud, eller om jeg bliver i Danmark og kommer til at sidde i et ministerium og forvalte vandmiljøplaner. Det må tiden vise.

 

Men at arbejde for Danida, det har været drømmen, siden jeg var helt lille. Så mon ikke jeg pakker kufferten på et tidspunkt i løbet af min karriere. I hvert fald er viden om og omsorg for naturen vitalt for alle. Så på den måde kan man være en mini-Superwoman, og dermed er lidt af barnedrømmen gået i opfyldelse," griner Eva.