Skovens mand

 

Når Andreas Radich Scheffel bliver færdig som forstkandidat, vil han gerne rådgive andre om skovdyrkning.
 
”Jeg vil gerne rådgive skovejere om, hvad de skal plante, hvad de skal fælde, og hvornår der skal tyndes ud. Ligesom jeg gerne vil hjælpe dem med afsætning og budgetlægning,” siger 28-årige Andreas Radich Scheffel. Han læser til forstkandidat på andet år og drømmer om et job som konsulent i Skovdyrkerforeningen eller i et mindre konsulentfirma.  

 

Andreas trives godt med det praktiske arbejde i skoven. Derfor sætter han stor pris på, at det er blevet lettere for studerende på Forest and Nature Management at søge om at lave erhvervsprojekter.

 

I sit eget erhvervsprojekt var Andreas tilknyttet Sorø Akademi, der administrerer 4.000 hektar skov. Andreas hjalp de tre skovfogeder i deres daglige arbejde, og han kortlagde og udarbejdede en bevoksningsliste for 170 hektar af skoven. Og så gav projektet ham en bedre fornemmelse af, hvorfor fag som konfliktløsning kan være til gavn, når man arbejder i en skov.
 
”Det er blevet mere klart for mig, hvor mange følelser der er forbundet med folks forhold til naturen. For eksempel kan der være naboer til skoven, som synes, det er synd at tynde ud, fordi de har et lille egern, de kigger på i buskadset hver morgen. Den slags skal vi også kunne håndtere på en god måde,” siger han.

 

Bark under neglene

Inden Andreas begyndte på Forest and Nature Management, læste han en bachelor i naturressourcer. Men hvis den praktisk anlagte studerende skulle starte forfra i dag, ville han nok læse til skov- og landskabsingeniør først. Og så bygge forstkandidaten på den.

 

”Det ville give en kombination af teori og praksis, der passer bedre til mig, fordi jeg så godt kan lide at være ude i naturen,” siger han.

 

Næste spændende udfordring er specialet, og det skal selvfølgelig også udføres med ’bark under neglene’. Andreas vil undersøge, hvad man kan sætte i stedet for alle de asketræer, der efterhånden er døde af svampesygdommen ’asketoptørre’.

 

”Asketræer står typisk i ret fugtige miljøer, og i øjeblikket er det en udfordring i branchen at finde ud af, hvad man kan plante på alle de tomme arealer,” fortæller han.

 

Derfor vil Andreas tage rundt og interviewe landets skovfogeder om, hvad de har plantet, hvordan det er gået, og hvordan evt. naturlig foryngelse har klaret sig. Erfaringerne samler Andreas i en guide, som alle skovfogeder kan have glæde af.