Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns Universitetwww.life.ku.dkSkov & Landskab
Interne sites
ForsideKontaktTelefonbogPresseSitemapEnglish

Systematiske registreringer

De data, som findes under de enkelte arter og sorter under træsamlingen baserer sig på årlige målinger af en række nøglepametre, der til sammen beskriver træernes ydre form og som anvendes til bl.a. at sammenligne vækstform og væksthastighed.

 

Generelle betragtninger fra 2008

Der er konstateret stor forskel på de enkelte slægter/arter/sorters behov for opbygningsbeskæring i forhold til at skulle udvikle en kronestruktur egnet til opstamning og dermed tilpasning til byens sædvanlige krav. Behovet er vurderet ud fra træernes evne til at danne gennemgående topskud og evnen til ikke at udvikle for tykke bundgrene og sidegrene. 


Behovet for beskæringsmæssige korrektioner er især knyttet til bundgrene, der bliver for kraftige, for dominerende og for opadstræbende samt til de eller det første års toptilvækst, hvor der ses en tydelig tendens til at der sker tvegedannelse og opløsning af den gennemgående topvækst.

 
En række af de afprøvede træer viser sig kun at have et meget begrænset behov for korrigerende beskæring. Dette forhold antages bl.a. at hænge sammen med træernes generelt gode vækst, således at de vokser sig fra evt. struktur problemer. 

 

De træer der har det mest markante behov for vedvarende beskæring ser ud til at være inden for slægterne: Acer, Aesculus og Tilia, dog med undtagelser idet f.eks. Acer saccarinum, Sølvløn, kun har haft et lille beskæringsbehov. Foruden de nævnte slægter, der ser ud til at være de mest beskæringskrævende har de fleste andre træer har haft behov for reduktion af bundgrene og korrektioner i toppen. 


Opbygningsbeskæringen består sædvanligvis i afskæring af opretvoksende sidegrene over en udadvoksende sidegren. Umiddelbart skulle det antages, at dette ville medføre bredere kroner, men resultatet er slankere kroner idet beskæringen af de opadvoksende grene betyder at disse ikke lægger sig ud fra kronen.

 

Målinger

Der måles årligt højde, stammehøjde, kronebund, kroneradius og stamme diameter som det fremgår af billedet nedenfor.

 

  • Højden er målt som højde fra basis til topknop som udtryk for træets højeste punkt.
  • Stammehøjde er målt som højden til nederste sidegren
  • Kronebund er målt som højde til underkant af evt. hængende sidegrene svarende til frihøjden under træet. Ved opstigende sidegrene er kronebund lig med stammehøjde
  • Kroneradius er målt som kronens radius fra stamme i fire retninger- nord, syd, øst og vest. Ved måling er flugtet med øjemål fra kronens yderste udbredelse i den valgte retning lodret ned på vandret holdt alu-målestok, der holdes mod stammen
  • Stammediameteren er målt som krydsklupning i 1,3 m højde

Billede......

 

 

Andre registreringer

I forbindelse med hver udførelse af opbygningsbeskæring og opstamning er der optalt antallet af beskæringssnit.

 

Der foretages fra 2008 årlig registrering af udsprings- og løvfaldstidspunkter og høstfarver.


Oliver Bühler, - siden er sidst opdateret d.19. april 2013
Kontakt

Pyrus caucasica. Blade 

Få viden om bytræer i Bytræsamlingen


Skov & Landskab-Rolighedsvej 23-1958 Frederiksberg C-Tlf: 353 31500-Fax: 353 31508-