Baggrund for Bytræarboretet

Bytræarboretet danner grundlag for forsknings- og undervisningsprojekter, og formidler viden om byens træer.

 

Fortidens bytræer

Træer på byens gader og pladser har siden indu­strialis­mens start i 1800-tallet været et værdifuldt naturelement for byens borgere. I de seneste år har der været en stigende opmærksomhed på bytræer, Samtidig er presset på træerne i form af begrænset plads og påvirkninger fra færdsel og drift blevet stadig større.

De seneste 4 årtier er der blevet plantet særligt mange træer i forbindelse med byudvidelser og byomdannelser og det seneste årti også til erstatning for elmetræer. De fleste træer dyrkes og plantes som opstammede træer mange i stor størrelse, hvorved træerne efterhånden udgør en stor værdi allerede fra de plantes.

Til trods for antallet af plantede træer og den store betydning de tilskrives som bærende elementer i bystrukturer og i landskabet levnes de ikke meget opmærksomhed. Hidtil har der kun været begrænset mulighed for at sammenligne arter og sorter indbyrdes, men etableringen af Bytræsarboretet i 2001 skal nu rette op på dette forhold.

 

Viden om træer

Megen viden om træer, deres vækst og anvendelse har igennem årtier været personificeret med en række af fagets markante personligheder. De fleste har nået eller har overskredet pensionsalderen og megen viden står til at blive mistet for sektoren. Anden viden er koncentreret hos producenter og leverandører og opstået i et tæt samliv med uendelige rækker af træer i planteskolen.

 

Kravet til den moderne form for viden er i højere grad end tidligere at viden er dokumenteret, sammenlignelig og tilgængelig. I forlængelse af disse betragtninger blev ideen om Bytræsarboretet skabt.

 

Bytræarboretet er oprettet i 2001 med det overordnede formål at fremme og kvalificere anvendelse af træer til byformål og til alle andre steder hvor træer plantes.
Målet søges opnået gennem illustration og dokumentation af følgende elementer.

 

Handels-sortiment

Her vises handelssortimentet fra Acer til Tilia af træer, der kan bruges som by­træer. I modsætning hertil er planteskolerne sædvanligvis kun i stand til at vise træer, der er i fortsat kultur og ikke hvordan de udvikler sig når de forlader planteskolen. Desuden kan planteskolerne kun sjældent tilbyde sammenligning inden for det helt brede sortiment.

 

Bruge som idebank og reference

Samlingen i Bytræarboretet kan bruges for alle til at øge deres viden om træer. Specielt har planteskolerne mulighed for at henvise arkitekter, landskabsarkitekter og andre der skal bruge træer til ved selvsyn at træffe deres valg. Desuden er det forventningen at fagskoler på alle niveauer kan bruge det til at øge elever og studerendes plantekendskab.

 

Forskning og undervisning

Det er målet at Bytræarboretet skal danne grundlag for forsknings- og undervisningsprojekter mod at viden og resultater gøres tilgængelige på hjemmsiden.

Aktuelt er der behov for at få undersøgt:

 

• forskelle i udsprings- og løvfaldstidpunkter
• reaktioner på beskæringsindgreb
• tålsomhed over for beskæringsindgreb
• omfang af sygdomsangreb
• omfang af insektangreb.

Vækst og udvikling

Væksthastigheder og vækstformer er altafgørende for et hensigtsmæssigt arts og sortvalg. At der er forskel på unge træers vækstform i planteskolen og deres efterfølgende vækst er velkendt. Men at forudsige udviklingen kræver mange års erfaring og kendskab til hvordan omplantning og beskæringsprocesser påvirker træerne. For at dokumentere væksten foretages årlige opmålinger af alle træer. Målingerne omfatter højde, bredde, stammediameter mm.

 

Opbygningsbeskæring

I fagkredse er der fuld accept af vigtigheden af korrekt udført opbygningsbeskæring for at træerne kan tilpasses de krav trafik og brug stiller til dem. I Bytræarboretet vises effekten af opbygningsbeskæring for at anskueliggøre over for f.eks. forvaltere, bygherrer og bevillingsgivere at plantning af et træ mere er begyndelsen på en proces end det er erhvervelsen af et produkt. Af hver art og sort er der træer, der ikke er beskåret siden udplantning og træer, der systematisk forberedes på videre opstamning.

 

Formklipning

Kan avnbøg bruges til en klippet hæk og kan hestekastanier knudeklippes?. Svaret til begge dele er ja, men hestekastanier kan til gengæld ikke klippes til hæk. Og hvad sker der med tykkelsesvæksten? Ved systematisk at udføre begge formklipningsindgreb på to træer af hver art og sort opnås ny og dokumenteret viden til gavn for planlæggere og forvaltere.

 

Sammenligning

Hvad der er tilstrækkelig tilvækst efter plantning diskuteres ofte når en byggesag afsluttes. Her er nu skabt en ensartet plantning, der kan være sammenligningsgrundlag for fremtidige plantninger. Det vil således være muligt at angive ønskede eller forventede vækstrater i % af samme art og sort i Bytræarboretet.

 

Perspektiver

Det er håbet at Bytræarboretet og www.bytraearboretet.dk bliver to centrale omdrejningspunkter når der skal undervises i kendskab til bytræer og når der skal planlægges med bytræer.

 

Det unikke ved Bytræarboretet er, at ethvert indgreb er dokumenteret så besøgende til enhver tid kan forholde sig konkret til det de ser.
På hjemmesiden findes en referenceliste for hver art og sort. Her er det meningen at alle, herunder private og offentlige træejere, anlægsgartnere og ikke mindst planteskoler kan bidrage med referencer.

 

Systemet bliver baseret på en webbaseret inddatering af eksempler, hvor enhver i løbet af 30 sekunder kan oplyse om en træplantning som de synes andre kan have gavn af  at kende som reference. Der vil være oplysninger om art og sort, antal, type (det er solitær, gruppe eller række og allé) udtryk (fuldkronet eller formet), samt adresse og evt. kontaktperson.

 

Organisation

Bytræarboretet er etableret i regi af Skov & Landskab – KU som et samarbejde mellem Dansk Planteskoleejerforenings trægruppe og Skov & Landskab.

 

Til støtte for arbejdet er en projektgruppe bestående af:

 

• Joel Klerk og Ole Schjellerup, Dansk Planteskoleejerforening
• Ole Byrgesen, Oliver Bühler og Palle Kristoffersen Skov & Landskab
• samt Ib Asger Olsen tidligere Skov & Landskab.

Bytræsarboretet er organisatorisk placeret i Afdelingen for Parker og Urbane Landskaber.
Siden 2004 har Seniorrådgiver, landskabsarkitekt Ph.D Palle Kristoffersen været ansvarlig for driften og udviklingen.

 

Donationer

Flg. har bidraget praktisk og økonomisk til etablering og formidling.

• Dansk Planteskoleejerforenings Træklub,  
• Fonden for Træer og Miljø, Statoil (via Skandinavisk Forskningsfond for Bytræer)
• Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter

Placering

Bytræarboretet er placeret ved Hørsholm på et areal stilet til rådighed af forskerparken SCION DTU. Driften af arealet, græsslåning mm. foretages af SCION DTU´s egen gartnerafdeling.