Bøgens sundhed 1989-2010

2010
Det gennemsnitlige bladtab for de overvågede bøge er på 8%, og 5% af de observerede bøge er skadede.

 

2009 Fortsat god sundhed hos bøg
Det gennemsnitlige bladtab for de overvågede bøge er på 9%, og 6% af de observerede bøge er skadede. Trods tørke i foråret og sidste års sommertørke var sundheden i bøg stadigt forbløffende god. Statsskovene bemærker dog, at bevoksninger som er udsat for vind og dermed udtørring har dårligere sundhed.

 

2008 Tørke efter våd vinter var ugunstigt for bøg
Det gennemsnitlige bladtab for de overvågede bøge er på 9%, og kun 4% af de observerede bøge er skadede. Sommertørken satte sig imidlertid tydelige spor hos bøg, som mange steder stod med røde kroner. Specielt i bevoksningsrande og på arealer, som var vandlidende i 2007. Bøgen tåler dårligt skiftende grundvandstand, og en våd vinter fulgt af en tør sommer kan give alvorlige problemer for bøgens sundhed på lerjorde.

 

2007 Nedbørsrig sommer gav sunde bøge

Det gennemsnitlige bladtab for de overvågede bøge er på 10%, og kun 4% af de observerede bøge er skadede. Statsskovdistrikterne var generelt tilfredse med bøgens sundhed, og den nedbørsrige og kølige sommer var gunstig for træerne vurderet på bladfylde i kronen. På lavtliggende eller dårligt drænede arealer var der dog tegn på forsumpning, især i den følgende vinter som også blev meget nedbørsrig.

 

2006 Fortsat sunde bøge trods olden
Det gennemsnitlige bladtab for de overvågede bøge er på 10%, og 6% af de observerede bøge er skadede. Både på overvågningspunkterne og hos statsskovene er der observeret kraftig frugtsætning. Dette giver et mere tyndløvet udseende hos bøge med særligt meget olden. Vinteren inden vækstsæsonen var tør, men foråret var vådt. Til gengæld var juni og juli tørre, varme og solrige, mens august var ekstrem våd. Den tørre og varme juli får nogle steder bøgebladene til at krølle, og flere statsskovdistrikter synes, at bøgene har lidt under tørken. Alligevel er bøgene generelt vitale og har samme sundhed som i 2005.

 

2005 Bedste sundhed i 20 år
Det gennemsnitlige bladtab for de overvågede bøge er på 10%, og 5% af de observerede bøge er skadede. Endnu engang blev bøgens sundhed forbedret. Siden 2000 har ingen af de overvågede bøge haft over 60% bladtab, og 75% af bøgene er nu helt sunde, dvs. med højst 10% bladtab. Også statsskovene er meget tilfredse med bøgens sundhedstilstand, og kun bevoksninger, der har været svækkede gennem flere år, eller som er udsat for særligt højt tørkestress, har symptomer som toptørre og tyndløvethed. Vinteren inden vækstsæsonen var varm og våd, men det tidligere forår var koldt. Det meste af vækstsæsonen var nedbørsrig, men sensommeren var tør.

 

2004 Glimrende sundhed i bøg
Det gennemsnitlige bladtab for de overvågede bøge er på 12%, og 8% af de observerede bøge er skadede. Bøgens sundhed er fortsat god, med lavt bladtab og få skadede træer, mest i form af toptørre i ældre bøge. Vækstsæsonen var nedbørsrig efter Sct. Hans, men regnen var ujævnt fordelt over landet. Statsskovene har fortrinsvis set skader i overstandere og rande, som blev berørt af stormfald i 1999. Bøgene i Danmark har tilsyneladende ikke taget skade af den sensommertørke, som trods alt optrådte i 2003. Derimod er skovsundheden i resten af Europa påvirket af sidste års ekstreme hedebølge og tørke.

 

2003 Bøgen undgik den værste varme og tørke
Det gennemsnitlige bladtab for de overvågede bøge er på 13%, og 9% af de observerede bøge er skadede. Sundheden i bøg er nu den bedste siden overvågningens start i 1989. Samme melding kommer fra statsskovdistrikterne, hvor toptørre dog stadig ses hos ældre, vindudsatte bøge. Bøgene har tilsyneladende ikke været så kraftigt påvirket af sensommertørken i 2002, og heller ikke af varmen og tørken i 2003. Den hedebølge og tørke, som ramte det meste af Europa, gik imidlertid næsten udenom Danmark. De fleste statsskovdistrikter melder, at tørke i 2003 ikke havde indflydelse på træernes sundhed, selvom brune blade eller bladrande, udtørringsskader, og tidligt bladtab er synlige, men formentlig forbigående effekter. Vinteren var kold og nedbørsfattig, men foråret var mildt med meget nedbør. Specielt den høje nedbør i maj og juni har formentlig været gunstig for skovens sundhed.

 

2002 God sundhed trods olden og tørke
Det gennemsnitlige bladtab for de overvågede bøge er på 13%, og 8% af de observerede bøge er skadede. Bøgens sundhed er den samme som i 2001, trods en kraftig oldensætning, som påvirker de ældre bøgebevoksningers sundhed. Imidlertid har der været rigeligt med nedbør i vækstperioden, så træerne lider ikke af tørkestress i år, selvom sommeren har været varm og sensommeren tør (især i september).

 

2001 God sundhed i bøg i år
Det gennemsnitlige bladtab for de overvågede bøge er på 12%, og 6% af de observerede bøge er skadede. Dette er den laveste andel af skadede bøge siden overvågningens start. Statsskovdistrikterne har heller ikke observeret væsentlige problemer, bortset fra ældre bøge på udsatte steder. Nedbør og temperatur i vækstsæsonen var i gennemsnit tæt på det normale, og der er ingen frøsætning.

 

2000 Bøgens sundhed stabil
Det gennemsnitlige bladtab for de overvågede bøge er på 14%, og 12% af de observerede bøge er skadede. Bøgen har således samme sundhedstilstand som i 1999, trods kraftig frøsætning, hvilket også er vurderingen hos statsskovdistrikterne. Der er stadig observeret tyndløvede og svækkede ældre bøge i bevoksningskanter og bevoksninger under foryngelse (skærmstilling). Nedbøren var over normalen i vinter og forår inden vækstsæsonen.

 

1999 Bedste sundhed i 10 år
Det gennemsnitlige bladtab for de overvågede bøge er på 14%, og 13% af de observerede bøge er skadede. Dette er en væsentlig forbedring i forhold til sidste år, idet andelen af skadede træer (bladtab > 25%) er halveret. Statsskovdistrikterne vurderer ligeledes, at bøgens sundhed er forbedret i år. Tyndløvede og svækkede ældre bøge i bevoksningskanter og bevoksninger under foryngelse (skærmstilling) omtales i mindre grad end i 1998. Nedbørsmængden var over normalen både før og i vækstsæsonen, og der var ingen frøsætning. Begge forhold er gunstige for bøgens sundhed.

 

1998 Oldenår giver igen bladtab i bøg
Det gennemsnitlige bladtab for de overvågede bøge er på 20%, og 27% af de observerede bøge er skadede. Dette dækker over, at nogle bøge har fået det bedre, mens andre blev væsentligt dårligere. Samme billede tegner sig hos statsskovdistrikterne, som i nogle tilfælde melder om bedring og andre steder om en forværring. Vækstsæsonen var gunstig for skovene med rigeligt nedbør i både forår og sommer, men bøgens overdådige oldensætning har formentlig påvirket sundheden negativt i år. Der var desuden udbredte angreb af bøgelopper.

 

1997 Bøgen er kommet sig delvist efter tørkeår
Det gennemsnitlige bladtab for de overvågede bøge er på 18%, og 17% af de observerede bøge er skadede. Denne forbedring hos især de yngre bøge kan også ses hos nogle statsskovdistrikter. Andre distrikter melder dog om en forværring hos ældre bøge, specielt i rande og hos overstandere. En nedbørsrig maj var formentlig gunstig for bøgen og opvejede nedbørsunderskuddet i årets første måneder.

 

1996 De gamle bøge har det lidt bedre
Det gennemsnitlige bladtab for de overvågede bøge er på 20%, og 25% af de observerede bøge er skadede. Denne forbedring dækker over, at de ældre bøge har fået det bedre, mens de yngre bøge i gennemsnit fik det lidt dårligere. I statsskovene er der stadig dårlig beløvning i ældre og mellemaldrende bevoksninger. Der er bemærket toptørre, slimflåd og tidligt løvfald. Vinterhalvåret havde under halvdelen af den normale nedbør, og det var også tørt i det meste af foråret og sommeren, bortset fra maj og august. Den væsentligste forklaring på den observerede forbedring er således, at der ikke var frugtsætning i bøg i år.

 

1995 Bøgen skadet af tørke og frugtsætning
Det gennemsnitlige bladtab for de overvågede bøge er på 24%, og 43% af de observerede bøge er skadede. Både på overvågningspunkterne og i statsskovene er bøgens sundhed igen markant forværret, og statsskovdistrikterne melder om tyndløvede bøge og døde træer i august. Specielt gamle bøge er skadede, og årsagen er sandsynligvis en kombination af stor frugtsætning og tørke. Det kan både være sidste års tørke, som slår igennem nu, og en effekt af dette års sommertørke, som varede fra Sct. Hans til slutningen af august.

 

1994 Rekordvarm juli gav krøllede blade
Det gennemsnitlige bladtab for de overvågede bøge er på 18%, og 22% af de observerede bøge er skadede. Igen er der ikke den store ændring i den gennemsnitlige sundhed, men der er lidt flere skadede træer. I statsskovene er der generelt tilfredshed med bøgens sundhed, bortset fra tørre grene i toppen af ældre bøge. Der er angreb af bladlus og bøgelopper, som sammen med den varme juli får bøgebladene til at krølle sidst på sommeren. En våd vinter og den varmeste juli nogensinde er det karakteristiske for dette vækstår.

 

1993 Nyt oldenår gav tidlige høstfarver
Det gennemsnitlige bladtab for de overvågede bøge er på 19%, og 19% af de observerede bøge er skadede. Der er færre skadede træer, mens den uændrede sundhed dækker over forbedring på nogle overvågningspunkter og forværring på andre. I statsskovene er sundheden mange steder rimelig, men udsatte bevoksninger er stadig tyndløvede. Den kraftige frugtsætning har tilsyneladende ikke influeret på sundheden, men bevirker dog, at bladene får høstfarve tidligere end normalt. Et nedbørsunderskud i forår og forsommer blev afløst af regnfuldt vejr i juli-august.

 

1992 Bedre sundhed trods tørke og olden
Det gennemsnitlige bladtab for de overvågede bøge er på 21%, og 27% af de observerede bøge er skadede. Forbedringen i sundheden ses både som et mindre bladtab og ved, at der ikke er misfarvede blade som i 1991 og 1992. Der er en kraftig oldensætning, hvilket måske er årsagen til, at forbedringen er mindre i de ældre bøge. Fra statsskovene meldes om en rimelig sundhedstilstand trods sommertørken. Fra midt i maj til midt i juli var vejret meget varmt og tørt, og juni blev den tørreste måned siden 1874. Dette nedbørsunderskud blev ikke opvejet af en regnfuld august.

 

1991 Røde bøge skyldes majstorm
Det gennemsnitlige bladtab for de overvågede bøge er på 22%, og 29% af de observerede bøge er skadede. Både på overvågningspunkterne og statsskovdistrikterne springer skaderne fra stormen d. 21.-22. maj i øjnene. Bøgene har både mistet blade og fået misfarvede blade. De nyudsprungne bøgeblade blev udtørret og pisket mod hinanden, så de først stod med røde og siden brune bladrande. Skaderne er tydeligst i rande og i den vestlige del af Danmark.

 

1990 Gule bøgetoppe
Det gennemsnitlige bladtab for de overvågede bøge er på 20%, og 22% af de observerede bøge er skadede. Desuden har 56% af de observerede bøge gule blade i toppen af kronen, dette forekommer fortrinsvis i ældre bøge. Statsskovdistrikterne melder, at der stadig er mange tyndløvede bøge, og på nogle distrikter er der observeret bøgeskjoldlus.

 

1989 Gamle bøge med olden har det skidt
Det gennemsnitlige bladtab for de overvågede bøge er på 21%, og 32% af de observerede bøge er skadede. Både på de nyoprettede overvågningspunkter og hos statsskovdistrikterne er det tydeligt, at den meget kraftige oldensætning har medført, at især ældre bøge har dårlig beløvning og ser svækkkede ud. En stor del af bøgebevoksningerne i statsskovene var dog allerede svækkede i de foregående år. Ofte er problemerne forbundet med svær lerjord og forværres i perioder med megen nedbør, da vandet står højt i jorden, så rødderne drukner. Angreb af bøgelopper har medført brunfarvning af bøgebladene.