Asketoptørre
Asketoptørre er en svampesygdom, som rammer ask i det meste af Europa. Askens fremtid er truet af denne nye sygdom.
Der forskes intenst i sygdommen og konsekvenserne for ask (Fraxinus excelsior). Læs om:
Frugtlegemer af svampen, som forårsager asketoptørre, på gamle bladstilke af ask.
Årsag
- Asketoptørre skyldes sæksporesvampen Hymenoschyphus psedoalbidus (ukønnet form Chalara fraxinea).
- Det er en ny svamp af ukendt oprindelse, som udkonkurrerer den oprindelige aske-stilkskive (Hymenoschyphus albidus), der har været kendt som en harmløs nedbryder af askeblade i over 100 år.
- Begge svampes frugtlegemer ses i juli-august på gamle, sortfarvede bladstilke fra året før.
- Sporerne spredes med vinden og smitter de levende blade på træerne.
- Den aggressive art vokser via bladstilken over i skuddene. Efter vækstsæsonen breder svampen sig i bark og skudakser.
- Begge arter nedbryder bladene efter løvfald og overvintrer i bladstilkene.
Asketoptørre giver tørre skudspidser, bladløse kroner og i værste fald døde træer.
Skader
- Asketoptørre viser sig som døde skud i kronerne og døde barkområder på grene og stammer.
- Angrebne træer danner mange vanris og får en busket krone. I værste fald dannes også vanris på stammen, hvilket kan medføre misfarvninger af veddet.
- Kulturplanter og selvsåede askeplanter dræbes direkte af asketoptørre. Stødskud fra fældede træer går også ud.
- I skove angribes svækkede træer af honningsvamp i rødder og den nedre del af stammen. Dette svampeangreb dræber træerne efter et eller flere år. Unge træer med tynd bark dør hurtigt, ældre træer efter længere tid.
- Syge og døde træer i alderen 20-40 år invaderes af askebarkbiller (Hylesinus sp.).
- Diametertilvæksten kan gå helt i stå på træer med kraftig asketoptørre. Træerne bruger al deres energi på at regenerere kronen og bekæmpe honningsvampangreb i rødder.
Udbredelse i Europa
Spredning af asketoptørre (Hymenoschyphus pseudoalbidus) i Europa. Årstal angiver, hvornår omtrent sygdommen blev konstateret i de enkelte lande. Svampen blev først konstateret i Polen og har siden bredt sig mod vest, nord og syd. Kun de Britiske Øer er endnu fri af asketoptørre.
Status for asketoptørre i Danmark
|
2002-2005
|
De første symptomer i form af visne topskud blev observeret i unge forsøgsbevoksninger af ask i Østjylland i foråret 2002.
De første forespørgsler og observationer fra skovene kom fra Bornholm, Vestsjælland og Nordsjælland i 2003 og 2004.
I 2005 var symptomerne udbredte i hele landet, men fortrinsvis i kulturer, unge bevoksninger og på vejtræer.
I denne periode var årsagen til sygdommen endnu uafklaret, og forårsfrost blev betragtet som en mulighed grund til de observerede skader på barken. |
|
2006-2009
|
Skader blev nu også synlig på gamle træer og i ældre skovbevoksninger, og nogle steder blev der set tidligt bladfald i efteråret 2006.
Det blev klart, at sygdommen skyldtes et svampeangreb, men kun den ukønnede form af svampen (Chalara fraxinea) var fundet.
Udspringet i ask var forsinket i 2007. Der blev meldt om store problemer fra planteskoler, skovbruget og det åbne landskab.
De første eksempler på unge bevoksninger, som døde pga. sekundære angreb af honningsvamp, blev observeret.
Situationen blev yderligere forværret i 2008 og 2009, hvor skovbruget måtte erkende, at store arealer med ung ask måtte opgives. Også ældre ask var i så ringe stand, at mange skove valgte at fælde dem, mens tid var.
Overvågningsdata fra skovstatistikken viste, at omkring 50% af asketræerne var skadet af toptørre i 2009. I gennemsnit manglede træerne 40% af deres bladmasse. |
| 2010- |
Stadig udbredte skader i skovene overalt i Danmark. Det frarådes at plante ask, og skovbruget fælder mange bevoksninger. Mange vejtræer og bytræer står med tynde kroner, ofte ser det ud som om træerne får det bedre det ene år, for så at blive tynde i kronerne året efter. Det er fordi træerne sætter mange nye kviste, som så bliver angrebet og dør året efter. Træer med asketoptørre vil aldrig blive helt raske. |
To vejtræer i Nordsjælland fotograferet hvert år, især træet til højre har asketoptørre. Læg mærke til den tilsyneladende forbedring i 2010 pga. mange nye vanris i kronen.
Udvikling i bladtab hos ask i skovsundhedsovervågningen. Først i 2006 blev symptomer på asketoptørre synlige i den overvågede askebevoksning i Østjylland. Fra 2008 blev ask også sundhedsbedømt i Danmarks Skovstatistik, og data blev dermed landsdækkende.
- siden er sidst opdateret d.9. juni 2011