Metodegrundlag for den danske skovstatistik
Skovstatistikken følger dansk lovgivning og internationalt forpligtende samarbejde om bæredygtig skovdrift. Den danske skovstatistik tilrettelægges efter internationalt vedtagne metoder og kriterier og der indsamles data og information om skovene efter disse kriterier.
Metodegrunlaget er beskrevet herunder med følgende overskrifter:
Skovdefinitioner
Arealer større end 0,5 ha med skov eller anden træbevoksning indgår i skovstatistikken. Arealerne opdeles i skov og andet træbevokset areal. Pyntegrøntarealer i og uden for skov indgår i opgørelserne. Det registreres, om der er tale om mark- eller skovkulturer.
Skov
Areal med træer højere end 5 meter, som har et kronedække på mere end 10 pct. eller med træer, der er i stand til at nå disse grænser på voksestedet. Arealet skal være større end 0,5 hektarer og have en minimumsbredde på 20 m. Definitionen inkluderer ikke arealer domineret af landbrugs- eller bymæssig anvendelse, herunder sommerhusområder, men inkluderer arealer med juletræer.
Andet træbevokset areal
Arealer med samme arealkrav som for skovdefinitionen, men med et kronedække på 5-10 pct. af træer højere end 5 meter eller træer, som på voksestedet er i stand til at nå denne højde; eller arealer med et kronedække større end 10 pct. af træ- eller buskarter, der ikke er i stand til at nå en højde på mere end 5 meter på voksestedet.
Punkter
Målefladerne er udvalgt ved at opdele hele Danmark i et 2 x 2 km kvadratnet. I hvert kvadrat placeres 4 måleflader. Dette er nødvendigt, fordi en GPS-registrering ikke er præcis nok. De øvrige 2/3 af alle målefladerne er midlertidige og vil kun blive målt én gang. De afmærkes derfor ikke. Formålet med denne kombination af faste og midlertidige måleflader er at få det bedst mulige grundlag for at beskrive både tilstand (på grundlag af alle måleflader) og udvikling (på grundlag af alle faste måleflader).
Derudover inddrages andre eksisterende og tidligere feltforsøg i analyser og rapporteringer af skovenes tilstand og udvikling. Skov & Landskab har gennem tiden haft mere end 500 forskellige feltforsøg.
Målinger
En lang række faktorer undersøges på målefladerne, og tilsammen giver de et billede af skovtilstanden. Se feltinstruks her. Vigtige parametre er: træart, alder, højde, diameter, vedmasse, sundhed og skader, vegetation, jordbund, dødt ved, opvækst. Ud fra målinger og andre kilder sammenstilles vores viden om skovene. Prøvefladerne er cirkulære med en radius på 15 meter. I tilfælde, hvor den enkelte prøveflade gennemskæres af eksempelvis markskel eller bevoksningsgrænser, deles prøvefladen op i mindre enheder.
På de enkelte prøveflader bliver træerne kluppet i brysthøjde. Et tilfældigt udsnit af træerne på prøvefladen (2-6 træer) udvælges til supplerende målinger af højde, alder, kronehøjde, sundhedstilstand mv. På prøvefladerne foretages også registrering af bl.a. hugst, foryngelse, dødt ved, skovstruktur, skovbehandling og skader på skoven. Endvidere fastlægges de enkelte træers positioner på de permanente prøveflader.
Målinger 2002-2006
Ved målingerne gennemført i perioden 2002-2006 blev i alt opmålt 5.098 prøveflader klassificeret som skov og 772 som andet træbevokset areal. Målingerne indeholder samlet 90.130 diametermålinger og 11.747 højdemålinger. Det tykkeste træ, der blev målt, var en eg med en diameter på 246 cm, mens det højeste målte træ var en bøg på 45,7 meter.
Nye temaer
Selvom alle fremtidige målinger følger den samme grundskabelon som de historiske målinger, suppleres kernemålingerne i skovstatistikken dynamisk med målinger af nye temaer, f.eks. friluftsliv, skovnaturtyper og biodiversitet, jordbund etc.. Data fra skovstatistikken vil også kunne samkøres med data fra andre kilder, eksempelvis satellitbilleder, klimadata m.v. således at der skabes ny viden om skovene og deres tilstand og udvikling som en del af det danske landskab.
Målehold
Målemedarbejderne i skovovervågningen er fortrinsvis skovbrugsuddannede og har stor rutine i at foretage målinger og registreringer. For at sikre ensartethed i alle registreringer, gennemgår målemedarbejderne et kursus inden starten på måleprogrammet hvert år.
Målingerne foretages generelt fra starten af maj til midten af oktober. Målingerne udføres hovedsageligt indenfor den almindelige arbejdstid.
Feltudstyret
På afstand ligner et målehold i felten nogle personer, som skal på fisketur. Den gule stang i rygsækken er GPS antennen, der sammen med GPS-terminalen benyttes til koordinatsætning af målefladerne. Derudover medbringes Allegro-computeren til indsamling af data, en elektronisk klup (Mantax Digitech), en manuel klup (til brug ved store træer), Vertex højdemåler (III) og afstandsmåler (DME), responder, prismerelaskop, kompas, kronespejl, jordspyd, metalpinde, evt. vedbor, kortskitser, feltmanual, kridt samt en række mindre redskaber. Så der er fuldt læs for begge personer.
Få mere at vide om:
Træart
Alder
Vedmasse
Tilvækst
Hugst
Juletræer
Jagt
Ejerforhold
Thomas Nord-Larsen, - siden er sidst opdateret d.9. februar 2011