Markkapacitet og visnegrænse

I jordens poresystem findes der altid vand. Det er ikke alt vand, der er tilgængelig for planterne på grund af kapilærkræfter i de grove porer og overfladespændinger i de fine porer. Markkapacitet og visnegrænse er to begreber, der fortæller om vandindholdet. Vandindholdet skal være et stykke under markkapacitet, når man færdes på jorden, kultiverer, udlægger eller flytter den i depot .

Efter vinteren er jorden vandmættet og markkapaciteten beskriver en tilstand, hvor de grove porer er luftfyldte, og de fleste mellemporer er vandfyldte. Efterhånden som planterne forbruger vand og efterhånden som vandet fordamper, nærmer jorden sig visnegrænsen. Et punkt, hvor planternes rødder ikke længere kan udnytte vandet i jorden, og planten derfor visner. Plantens vandforsyning foregår altså mellem markkapacitet, hvor de grove porer er luftfyldte og visnegrænsen, hvor mellemporerne er tømt for vand.

 

Illustration fra ‘Up by Roots’

For meget vand i jorden ødelægger luftskiftet og forhindrer planterødder og mikroorganismer i at ånde (forbrug af ilt og produktion af CO2). For lidt vand får planterne til at visne. Det plantetilgængelige vand er mellem 8 og 16% af det samlede volumen, afhængig af jordens tekstur.

Plantetilgængeligt vand efter Jensen og Jensen (1991)


Vandmættet jord viser sig som blankt vand på overfladen, selv efter små regnbyger, eller som opblødt jord i plantehullet få spadestik nede. Rødderne rådner, eller mistrives og jorden lugter af svolbrinte. Foto: Ørestaden dec. 2006, Oliver Bühler

Kilder:
Jensen, H. E. & S. E. Jensen (1991): Fysisk Edafologi, Kulturteknik 1 DSR Forlag, Den Kgl. Veriterinær- og Landbohøjskole, København.

Urban, James (2008): Up by Roots – Healthy Soils and Trees in the Built Environment